Orblin er et københavnsk pop/rock-band, der forener 80’er-synth, forvrængede guitarflader, pulserende elektroniske produktioner og energiske rytmer. Centralt står den danske vokal nærværende, melodisk og ærligt, hvilket bærer historierne frem med både kant og følsomhed.
Orblin har i de seneste år udviklet deres lyd markant. I den kommende periode udgiver bandet singlerne “Når jeg går”, “Langt Langt Væk” og “Du gir’ slip” – sange, der markerer begyndelsen på en ny fase for Orblin. Det elektroniske udtryk er blevet tydeligere, hårdere og mere kompromisløst, men bandets melodiske pop-DNA og rockede nerve lever stadig i kernen. Resultatet er en intens og atmosfærisk lyd, hvor organiske instrumenter og elektroniske elementer smelter sammen i et energisk og dragende lydbillede.
Bandet har på deres seneste sange arbejdet med anerkendte producere som Ole Brodersen Meyer, Jakob Winther og Mads Bunch Johansen, hvilket har skærpet det elektroniske udtryk og løftet produktionerne til et nyt niveau.
Fra stille, intime passager til eksplosive klimakser bygger Orblin deres sange op med dynamik og kontraster. Synthesizers og tunge grooves driver musikken frem, mens guitaren skærer igennem og vokalen bevæger sig mellem melankoli og eufori. Det er dansabelt, drømmende og direkte på én gang.
Live er Orblin kendt for at skabe en intens og energisk stemning, hvor publikum inviteres helt ind i både det sårbare og det ekstatiske. Med en lyd, der balancerer det kluborienterede og det storladne rockede, bevæger Orblin sig ind i en ny fase, som er mere elektronisk og mere egenrådig end før, men stadig med det melodiske hjerte, der altid har defineret dem.
Bandet består af:
Joakim Asmussen (trommer/bas),
Martin Ravn (bas/guitar),
Thomas Rosendahl (guitar/trommer),
Rasmus Nielsen (keys),
Mikkel Westh (vokal)
ALBERT BROR
“Når min kæreste beskriver mig, er det altid som en ‘pretty normal guy’. Det har jeg før haft lidt svært ved at acceptere – jeg ville da også gerne være speciel – men jeg er faktisk begyndt at hvile i det, og tror jeg kan skabe noget smukt med det.”
Albert Bror skriver nærværende sange om fremtidsangst, naturen og de spøgelser, der kan være i ens relationer til andre. Hans tekster undersøger overgangen fra barn til voksen: hvor mørket anerkendes, men håbet får lov at blive.
Hans virke er en stille protest mod alt det, der forsøger at splitte og bedøve os. Med akustisk folky guitar og en stemme tæt på kroppen insisterer Albert Bror på det modsatte: nærvær, ansvar og en tro på, at vi stadig kan række ud efter hinanden.
