DROP INN FLASHBACKS (scrool down for english version)

Drop Inn i hjertet af Københavns centrum er et klassisk spillested for intim livemusik – mere præcist på hjørnet af Kompagnistræde – Hestemøllestræde, tæt på resterne af stenalderlandsbyer fra Ertebøllet-tiden fra 4.000 år før Kristus. I dag huser Drop Inn ikke bare jazz, men en bred vifte af musikgenrer og er blevet backstage-rum for musiklivet, der blander sig med stamgæster, turister og bohemer. 

Flashback: Ikoniske Drop Inn åbnede i 1934 som en traditionel restaurant med kabaret- underholdning, men fandt sin form, da Else Thomsen – flankeret af de legendariske tjenere Carl og Herluf og den smukke Annie Bel-Kher – gjorde det til et fristed for datidens progressive unge , bohemer, skuespillere, musikere, kunstnere og politisk engagerede stamgæster, der nød livet til tonerne af levende jazzmusik. 

Drop Inn blev dengang kaldt “Den røde ged” af de danske veteraner fra den Spanske Borgerkrig omkring stambordet og var et åndehul, der bød mangfoldigheden velkommen. 

Dengang talte man om “dødsruten” eller “elefant-vandringen” til “elefantkirkegården” – hvor gode mennesker fra alle samfundslag pendlede fra Bobibar og Andy’s til Drop Inn i døgndrift til daggry. 

Stærke karakterer og legender som Jørgen og Jytte Ryg, stjerne-skuespillerinder som Judy Gringer og Ghita Nørby, playboy-skuespilleren Klaus Pagh, kunstnere som Per Arnoldi og forfatteren Henrik Stangerup holdt hof, og Stangerup udtalte: ”du har en samtale på Drop In – så går du, og når du kommer tilbage, fortsætter samtalen bare”. 

Skribent Bent Zinglersen beskrev Drop Inn i 1965: “Væggene er behængt med plakater, især fra kunstudstillinger – Picasso, Kandinsky, Klee, Freddie og grafik fra kunstmuseet Louisiana. ” Publikum er hovedsageligt folk, der er interesserede i kunst, jazz og emner som Kampagnen mod Atomvåben.” 

En typisk dag startede med at stamgæsterne samledes omkring klokken 10 om morgenen. Ved 17-18-tiden ankom “middagsbanden”, og ofte blev de og spiste roastbeef, når musikken begyndte at spille. Senere på aftenen ankom “kultureliten” og festede hele natten. Danmarks måske største rockband Gasolin spillede også hemmelige koncerter før deres turnéer på Drop In.

Barlivet i indre København er bl.a skildret i Morten Vammens “Tilt”, Hans Scherfigs “Den døde mand”,  Ole Bas’s “Henne hos Carl og Herluf” og Tom Kristensens “Hærværk” – der er mange sammenfald med beskrivelsen af Ole Jastraus deroute på Café des Artistes. På Drop Inn hed Jastrau bare Jurij Moskvitin, der også var en del af hoffet omkring Simon Spies, når de eksperimenterede med lattergas.  

Datidens kulørte kulturelite blandedes med originaler og stamkunder som Birgit Brüel, forfatteren Susanne Krage, modellen Lise Prahm, Pappa Bue, “Palle Leverpostej”, “Makrellen”, “Smukke Arne”, journalisten Jens Kerte, filminstruktøren Ole Roos, fabrikanten Plastik Ole, “Maler Jørgen,” Peter Hedegaard, Jørgen Saabye, filmmanden Jesper Høm, krigsreporteren Jan Stage, tegneren Jørgen Saabye, redaktørerne Bent Juhl & Jørgen Grunnet,  kunstmalerne Bent Galatius, Frantz Mikkelsen og Boye Willumsen, arkitekterne Kosty og Bjørn Bamse Faber, hippie-digteren Sigvaldi og hans barnevogn med bøger, popkunstneren Per Arnoldi og en trio bestående af forfatteren Henrik Stangerup, brasilianeren Fausto Wolff og Jurij Moskvitin (pianist, komponist, filosof, matematiker, journalist, forfatter og boheme), der altid havde store planer.

Trioen formåede at realisere Erasmus Montanus-filmen ‘Jorden er flad’ efter en årelang brainstorm i Drop Inns røgskyer, der udløste 1.2 millioner fra Filminstituttet  – den dag var festen lidt vildere ved stambordet, det udartede sig til stripshow til den lyse morgen, hvor trioen både nægtede at betale og at slutte festen – så de endte med at vakle nøgne hjem i morgensolen. Dagen efter kom en runner fra filmselskabet og hentede trioen tøj og betalte regningen.

“Du må ikke sjuske med dit liv” var trioens mantraet for trekløveret – men det var lige præcis, hvad de gjorde med vin og calvados i stride strømme. Det siges da også, at en stor del af millionbudgettet var drukket op, før den første optagelse kom i kassen i Brasilien.

Da filmen endelig fik premiere, var anmelderne negative. Publikumsmæssigt var filmen en ren fiasko. Den blev vist på filmfestivalen i Cannes i 1977, og de franske anmeldelser var pæne. Senere på året blev den med succes vist i Brasilien, mens gæsterne på Drop Inn festede videre.

Da Københavns jazzfestival startede blev Drop Inn naturligvis et fast omdrejningspunkt hver juli måned – senere kom vinterjazz til, som Drop Inn dedikerer sig til hver februar. Derudover er en række langtløbende traditioner, bl.a   beat-legenden Stig Møllers månedlige koncert og åbne jam-sessions hver onsdag.

Nutiden: I dag er Drop Inn´s fokus på livemusik i forskellige genrer og den afslappede hyggelige atmosfære blevet bevaret og optimeret af ejer Mia Schlytter,  der også har moderniseret Drop Inn, som inkluderer et hyggeligt solrigt udendørs element og et totalt redesign af koncert-rummet – og tilføjelsen af en DJ efter koncerterne betyder, at Drop Inn er blevet et mødested for musikelskere og kreative sjæle fra hele verden, der oplever intime koncerter med helt nye – og klassiske – talenter kurateret af Max Thelin – søn af beat-musikkens gudfar Leif Roden. Max har mixet over 500 koncerter på Drop Inn og tilpasset lydsystemet og vil højst sandsynligt stå bag boards, når du besøger os – tal med ham hvis du vil bookes.

Tak for input og fotos til Allan Mylius Thomsen, Michael Engelbrecht, Gorm Valentin & Herbert Strauss, Københavns Museum

DROP INN  since 1934

Drop Inn in the heart of central Copenhagen next to “Strøget” is a classic venue for intimate live music and presents a wide range of live music genres – and has become a backstage space for the musicians mingling with regulars, locals, tourists and bohemians.

Flashback: Iconic Drop Inn opened in 1934 as a haven for the progressive youth of the day, bohemians, actors, musicians, artists and politically engaged regulars who enjoyed life to the tune of live jazz music.

Back then, Drop Inn was called “The Red Goat” by the Danish veterans from the Spanish Civil War and was a breather that welcomed diversity. Back then, people around the nitelife talked about the “death route” or the “elephant walk” to the “elephant graveyard” – and Drop Inn was a central location on many a party tour de force – from morning to dawn.

When Copenhagen’s jazz festival started, Drop Inn naturally became a permanent focal point every July, and The winter jazz festival had residence every February as well. In addition, the program includes some long-standing traditions, including beat legend Stig Møller’s monthly concert and open jam sessions every Wednesday.

Today, Drop Inn’s focus on live music of various genres and the relaxed cozy atmosphere have been preserved and optimized by owner and jazz booker Mia Schlytter, who has also modernized Drop Inn, which includes a cozy sunny outdoor element and a total redesign of the concert space – and the addition of a DJ after the concerts.

Drop Inn is still a central scene for music lovers and creatives from all over the world meeting to experience intimate concerts with brand new – and classic – talents curated by Max Thelin – son of beat-music godfather Leif Roden. Max has mixed over 500 gigs at the Drop Inn and designed the sound system and will most likely be behind the boards when you visit us – talk to him if you want to play live at our venue. See you soon!

Thanks for input and photos to Allan Mylius Thomsen, Michael Engelbrecht, Gorm Valentin & Herbert Strauss, Copenhagen Museum

For enquiries or questions about us

Please contact us here

Opening Hours: