Koncerten er sponsoreret af Kulturministeriet.
Kom helt tæt på Jakob Sveistrup.
Du får her mulighed for at opleve Jakob i intime rammer. Dennis Flacheberg vil sætte den folkekære sanger i stævne med spørgsmål om livet på og bag scenen.
Hvordan er Jakob sprunget ud som sanger?
Spiller han selv et instrument?
Hvad gør ham mest glad og hvad frygter han mest?
Hvordan er livet som freelancer?
Bliver han nervøs når han skal optræde?
Hvordan forbereder man sig til at skulle på scenen?
Det kan være nogle af de spørgsmål som du får svar på denne aften. Du vil med garanti få ny viden om aftenens gæst samt et smil på læben.
Du vil komme til at høre nogle af Jakobs egne sange, et par af hans ynglings numre og historien om hvorfor han holder af netop de sange.
Numrene vil blive udført i en akustisk indpakning, hvor der bliver fokus på den gode melodi og stemme.
Der er lagt op til en aften med god mad og en særlig musikalsk oplevelse, som du kun kan få på Drop Inn til denne række Samtale-Koncerter.
Jakob Sveistrup er bosiddende på Fyn. Mange kender ham fra Dansk Melodi Grandprix med sangen “Tænder på dig”. Siden da har han udgivet 3 albums, hvor det sidste “All inn/All Out” fra 2016, har haft fire singler i rotation på radioerne og fået fine anmeldelser. Sveistrup tournerer i øjeblikket med sit eget band, som bl.a kan opleves på Smukfest denne kommende sommer.
Dennis Flacheberg er guitarist/sanger/sideman med base i Glostrup. Han er freelance musiker, booker og familiefar og har bl.a. spillet/indspillet med L.I.G.A, Back to Back, Page Four, Lis Sørensen, Johnny Logan og mange andre.