Loading Events

Release Koncert – Maria Gaden – HVORFOR BLIVER VI STÅENDE? ALBUM RELEASE

Maria er ikke en typisk debutant. Hun er konservatorieuddannet sanger og sangskriver – men har i årene imellem levet et liv i bevægelse. Som jordemoder, som international masterstuderende, som offentlig entreprenør, debattør og leder med ansvar for at drive en del af den grønne omstilling i sundhedsvæsenet. Hun har stået på talerstole, siddet i bestyrelser og været med til at sætte retning – ikke dér, hvor det var nemmest, men dér, hvor det gav mest mening. Og nu er hun klar med et nyt album.

Den 10. oktober 2025 debuterer Maria Gaden med albummet “Hvorfor bliver vi stående?” – en sanselig og modig samling dansksprogede sange om kærlighed, tvivl, tab og begær. Om vores kollektive modstand mod forandring. Om vaner, vi ved ikke holder. Om liv, vi ikke længere genkender som vores egne. Albummet er en musikalsk opvågnen og en eksistentiel invitation. Den handler ikke kun om at turde forandre – men også om at stå fast, på dét, der betyder noget. Mødet med den legendariske guitarist og producer Aske Jacoby til en jam under Aarhus Jazzfestival 2023 blev skelsættende. Midt i et liv, hvor karrieren toppede, hvor skilsmissen var en realitet og hvor en ny akademisk vej ventede, greb Maria muligheden for at vende tilbage til musikken. Til det, der altid har ligget i sporet ved siden af det andet.

Albummet er skabt i tæt samarbejde med Aske Jacoby og udgives af hans label Giant Birch. Musikken bevæger sig i et legende felt mellem singer/songwriter, udadvendt pop og indadvendt indie, i musikalsk afstemt balance mellem teknisk overskud og sjæleligt nærvær. Maria Gaden synger med en stemme, der både er rodfæstet og søgende, og fortæller historierne med en ærlighed, der mærkes i kroppen. Maria Gaden spiller en række koncerter i november 2025 samt april 2026 sammen med sit band. Glæd dig til en koncertoplevelse, der ikke bare lyder godt – men føles ægte.

Liveband: Maria Gaden – sang, kor, guitar, altsax

Marianne Lewandowski – percussion, kor

Michael Vestbo – guitar

Mathias Maagaard Gregersen – Bas

Nov 19 2025

Details

Date: November 19
Time: 18:00 - 20:00
Cost: DK150

Venue

Drop inn

Kompagnistræde 34
Copenhagen, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04

Organizer

Drop Inn