Loading Events

Anna Hansen & The High

Torsdag den 20. august mødes Anna Hansen og The High til en dobbeltkoncert på Drop Inn med americana, country-pop og stærke sange i centrum.

Den islandske sanger og sangskriver Anna Hansen er aktuel med Just Another Day With You, den første single fra sin kommende EP. Med inspiration fra flere ophold og sangskrivning i Nashville præsenterer hun denne aften sit eget materiale med fuldt band og et organisk live-setup med guitarer, pedal steel, bas, trommer og vokalharmonier.

The High leverer nykomponeret americana, country og pop inspireret af blandt andre Tom Petty og John Mayer. Bandet består af erfarne musikere med et musikalsk fællesskab, der går tilbage til 90erne, og byder på stærke melodier, tæt sammenspil og masser af spilleglæde.

To bands, to sæt og en aften med amerikansk-inspirerede toner midt i København.

 

ANNA HANSEN – PRESSETEKST

Anna Hansen er islandsk sanger og sangskriver bosat i Danmark. Hendes musik bevæger sig mellem country-pop, americana og singer-songwriter, båret af personlige fortællinger og stærke melodier. Gennem flere ophold i Nashville har hun skrevet musik med sangskrivere derovre og hentet inspiration til sit eget musikalske univers.

I april udgav hun Just Another Day With You, den første single fra sin kommende EP, og efter mange år på den professionelle livescene som backingvokalist for forskellige artister, bl.a Aqua, står Anna nu i front med sit eget materiale.

På Drop Inn præsenterer hun de nye sange med et stærkt band og et organisk live-setup med guitarer, pedal steel, bas, trommer og vokalharmonier.

Band:

Anna Hansen – vokal

Anders Bo Jespersen – guitar

Rasmus Todbjerg Larsen – bas

Peder Bæk Kristensen – guitar & pedal steel Morten Hellborn – trommer

Ditte Marie – korvokaler

 

The High – lyden af livslangt venskab

Nykomponeret americana, country og pop, du kan nyde fra baren eller på dansegulvet.

Et musikalsk venskab med symbiotisk samspil, gode groves og rytme i rotation.

The High løfter en musiktradition, der skal høres live.

The High består af:

HC: vokal og guitar

Klaus Rasmussen: vokal og guitar

Jesper Kristoffersen: trommer

Simon Grønning: bas

Søren Valsø: guitar

Peder Kristensen: slideguitar & pedal-steel

Christoffer Jespersen: Keys

The High deler tanker om livets store spørgsmål med inspiration fra kunstnere som John Mayer og Tom Petty. Tekstuniverset går lige i hjertet, og melodierne får publikum til at rocke med på numre som: ”Take me in”, ”Figure it out” og ”Firecracker”.

The High’s samspil er ren nydelse, for det er ikke første gang, bandmedlemmerne spiller sammen. Siden 1990’erne, hvor fem af bandets medlemmer begyndte karrieren i funkbandet Natural High, har de alle spillet professionelt i genrer som rock, pop og jazz både sammen og hver for sig.

Efter at have boet og arbejdet et år i Grønland kom forsanger HC hjem med kufferten fuld af musik. Han samlede sine musikkammerater på ny, og sammen med producer Rasmus Todbjerg har The High skabt en lyd og et udtryk, der når ud over scenekanten.

 

Aug 20 2026

Details

Date: August 20
Time: 21:00
Cost: DK150
Event Categories: ,

Venue

Drop inn

Kompagnistræde 34
Copenhagen, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04

Organizer

Drop Inn