Diana Estañ markerer sig som ny stemme på den danske musikscene
Den nye artist og sangskriver Diana Estañ fra Odense, markerer sig som et spændende nyt navn på den danske musikscene. Med rødder i både pop, bossa nova og latin skaber hun et musikalsk univers, hvor bløde melodier møder varme sydlandske rytmer.
På rekordtid har den halvt spanske sanger samlet et band bestående af syv unge og talentfulde musikere fra forskellige dele af landet. Sammen leverer de et levende og dynamisk udtryk, hvor stærk vokal, saxofon, guitar, klaver og en rytmesektion med bas, trommer og percussion smelter sammen i et varmt og organisk lydbillede.
Diana Estañ skriver sange i krydsfeltet mellem det bløde og det rytmiske. Hendes tekster kredser om livets udfordringer, og de måder, hun selv finder styrke og mening i dem. Hendes univers er præget af sårbarhed og ærlighed, men rummer samtidig plads til dans, glæde og lethed. Flere af hendes sange er skrevet både på spansk og engelsk, hvilket tilføjer en særlig autenticitet til musikken.
“Det vigtigste for mig, når jeg formidler musik, er at skabe inspiration og nærvær – både for mig selv og for dem, der lytter til min musik,” fortæller Diana Estañ. Med sit mod til at udforske genrer som bossa og latin i en moderne popkontekst viser Diana Estañ et stærkt kunstnerisk ståsted. Hendes musik er ærlig, har et tydeligt personligt udtryk og fuld af potentiale.
Diana Estañ er derfor et navn, der er værd at holde øje med.
