Loading Events
  • This event has passed.

Sound Proof

Entre: 80,- Dørsalg
SOUND PROOF – ELEKTRISK TERAPI
Så snart, der tælles for, bliver Sound Proof igen som begejstrede teenagere. Kærligheden til musikken får både os og vores publikum til at glemme, at livet til tider kan ramme os alle hårdt – ren elektrisk terapi i en tid, hvor man ikke
kan få for lidt af den slags.
Og når Morten Midtgaard åbner munden, vender folk hovedet. For Mr. Midtgaards vokal er langt over det sædvanlige, og hans stemme personificerer Sound Proof:
Et godt kogsammen af blues, funk og soul, der sprutkoger af nerve, sjæl og power.
Når Morten lever sig helt ind i musikken, så sveden springer og blodårer bulner, er hverken vi eller publikum i tvivl om, at Morten er klar til at springe ud som Danmarks næste store soul-blues-stemme.
Når Morten skal hvile stemmebåndene inden næste energiudladning, tager Mikkel Østergaard over og viser hvor funky og beskidt en mundharpe kan lyde. Evner der har indbragt Mikkel titlen som Danmarksmester i mundharpe.
På guitaren krænger Pelle Stampe sin sjæl ud og blander blues, funk og jazz på en måde, som Magic Slim kaldte “the real deal”, og med en nerve som Ken Lending har kaldt “store behårede nosser”.
Jens Steins og Ole Morten Petersens bundsolide og storswingende bas og trommer er det lokomotiv, der får de andre til at lyde godt, og får alt fra sjælfulde soul-ballader til beskidt blues og danseglad funk til at gå lige i
rytmenerven og videre ud i danseskoene.
Sound Proof består af garvede musikere med et par årtiers erfaring fra små og store spillesteder i ind- og udland med bl.a. Backbone, Remis, Funderband og Too Bad Jim. Så håndværket er i orden og spilleglæden er større end
nogensinde. Og foruden blod, sved og tårer lægger vi hele sjælen i, når vi deler ud af vores elektriske terapi.
ET TAKE, EN MIKROFON, INGEN PYNT!
November 05 2022

Details

Date: November 5
Time: 11:00 pm
Cost: 80DKK

Venue

Drop inn

Kompagnistræde 34
Copenhagen, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04