Entré: DKK 70,- Dørsalg
Ole & De Navnløse har med to EP´er og en single bag sig, på ganske hurtig tid markeret sig overordentligt positivt på den Københavnske rockscene. De spiller melodiske rocksange med en udpræget hang til krystalklare omkvæd, og har altid en fed fest kørende på scenen mellem dem og deres hastigt voksende publikum. Stilen lægger sig et sted imellem Gasolin og tidlig Magtens Korridorer. Selv ynder de at kalde sig for lyden af Vesterbro, før det blev hipster mondænt.
BT skrev om Ole & De Navnløse:
Ultra charmerende rockmusik, med ligefremme tekster, afslappet attitude og så melodier, der har en tendens til at sidde fast i øret. En blanding af Dan Turèll, Kim Larsen & Starfuckers, Lou Reed og måske lidt Sods før de blev til Sort Sol.