Looking for Duende er et københavnsk undergrundsband, der svømmer rundt i en melodisk, skæv blanding af uptempo tuareg ørkenblues, latin-rock, dansk/engelsk 80’er pop/rock, og en hel del derimellem.
Bandets energiske liveshow plejer at være omgærdet af mystik, fantasy, drager, magiske skattekister og i det taget en løssluppen, kaotisk og venskabelig stemning, der gerne vil
invitere publikum med i indenfor i deres gakkede, visuelle og småpsykedeliske univers.
LFD har igennem årene oparbejdet en alvorlig fobi for stole, og generelt stillesiddende aktivitet på floor, så hvis man godt kan lide at få børstet støvet af sig og bevæge sædepuderne, så er der gode chancer for at man godt vil kunne lide de ingredienser, duende-banden har puttet i gryden!
Genre: Uptempo Tuareg ørkenblues, latin-rock, dansk/engelsk 80’er poprock.
Villads Brandt Tingstrøm – elbas
Andrzej Korabiewski – trommer & drumpad
Steffen Buhl – elektrisk guitar
Anton Mol – elektrisk guitar
Sami Idrissi Hvidtfeldt – vokal og trolddom
Anmelderrost antikapitalistisk dansk saxofonrock
Casquette er et erfarent københavnsk rockband som har høstet store roser for deres aktuelle album “Lad Mig Leve” i form af en femstjernet anmeldelse i Gaffa, samt to nomineringer til Gaffa Prisen 2025, for bedste danske udgivelse og bedste rockudgivelse ud fra denne beskrivelse; “Lad mig leve er en forrygende udspil fra et band, der virkelig har fat i noget (…) Med lidt ekstra længde og en tand mere dynamik i produktionen kunne et fremtidigt Casquette-album sagtens nærme sig vor tids danske post-punk-superliga. Sangskrivningen er i hvert fald til det” –
Gaffa Om Casquette – Saxofoniseret støjende rock med tankevækkende danske
tekster om en absurd samtid. Støjrock med saxofon og tekster i varme antikapitalistiske farver vælter ud af bandet Casquette på deres debutalbum Lad Mig Leve. Energien henter de i fællesskabet
og både musikalsk og tematisk er albummet en intens insisteren på ægte liv og legesyge. Senest har “Lad Mig Leve” høstet 5-stjerner i Gaffa samt nomineret til årets danske udgivelse og årets danske rock udgivelse til Gaffa-prisen 2025, under overskriften “En fyrig fuckfinger til bureaukratiet og kapitalismen” – Gaffa
Artist Bio
Bestående af fem medlemmer har CASQUETTE raset igennem den danske musikscene scene med deres højenergi-koncerter og “alle kneb gælder” tilgang til musikken. Inspireret af alt fra Tropical Fuck Storm, Parquet Courts, Flaming Lips og IDLES, har de en skarp kant, der blander indie- og psych rock med Black Country New Roads post-punk-stil tilsat aggressiv saxofon og dansk lyrik. CASQUETTE har spillet på tværs af landets scener fra Loppen i København til Århus Festuge, hvor de har bragt deres særegne lyd til fans over hele landet. Blandt andet side om side med ligesindede bands som Joyce, Sauna Senere og De Må være Belgiere.
