LIVE musikken starter efter fodbold kampen – køb billet i døren – entré 50,-
LAVA starter i et musiklokale på Herning Gymnasium, hvor de fire drenge, Daniel, Lauge, Robert og Jens, sidder og jammer. De dyrker deres egen musikalske stil, der fusionerer dansk pop med elementer fra hip-hop, funk og rock. Disse forskellige baggrunde og interesser har formet deres unikke lyd som bandet LAVA.
Deres mål er klart: at spille de fedeste koncerter og vise deres lyd. Det er forløsende. Det er frit. Det er fedt. Det er slutningen af 2019. Det er efterhånden nogle timer siden, at eleverne har fået fri fra skole, men musiklokalet er ikke helt tomt. Går man en tur ad den lange ”11’er gang” på Herning Gymnasium, kan man høre fire 2.g-drenge spille op i skolens musiklokale. Det er her, hvor de sidder.
Daniel, Lauge, Robert og Jens. De spiller en blanding af hver deres yndlingsgenre på henholdsvis klaver, guitar, bas og trommer. Trods en måske lidt rodet rytmik og overilede overgange, har de virkelig fat i den lange ende. De kan mærke, at det jam kun var begyndelsen. Det er os. Det er LAVA.
Vi kommer fra forskellige musikalske baggrunde, hvor vi hver især har dyrket mange typer af musik.
Alt fra kirkekor og trommemarch til heavymetalcoverband. Vi har kombineret vores forskellige evner og interesser indenfor musikken til at skabe vores egen musik, som vi elsker at dyrke. Vi spiller dansk popmusik, hvor vi tillader os at inddrage lyd og stemning fra mange andre genrer som
hip-hop, funk og rock. Med de forskellige stilarter, finder vi vores helt egen fortolkning af popmusikken. Det er den lyd, vi gerne vil ud med. Med vores lyd går vi ud på scenen med den agenda, som vi etablerede helt i starten af vores gymnasietid.
http://www.youtube.com/@lavamusicgroup6056