Henrik Gunde Piano
Marie Helmer Mørck vokal
Peter Fuglsang sax og klarinet
Jacob Munch trombone og måske tuba
Per Gade Guitar
Kasper Vadsholt bas
Søren Frost trommer
Henrik Gunde præsenterer denne søndag nogle af stjernerne fra DRBigbandet. Som en ekstra bonus vil det nye stortalent Marie Helmer Mørch synge nogle numre med dette fantastiske hold.
Henrik Gunde er en af landets bedst spillende musikere, passer ind i alle formater og behersker de fleste stilarter. Og så er han begavet med et sjældent formidabelt swing. Det mærkes tydeligt at Gunde har studeret den gamle jazzpianist Erroll Garners rytmik og hans tilgang til musikken, men uden at sætte sin egen originalitet over styr. Henrik tilføjer desuden musikken en unik (vestjysk?) humor til jazzen.
Han har valgt at medbringe hele rytmegruppen fra BigBandet, foruden to af de dygtige blæsere, Jacob Munck på basun og tuba og Peter Fuglsang, der foruden altsaxen er en troldmand på klarinet.