Sidste år blev billetterne revet væk, da stjernesangeren Kenny Washington (US) gæstede Drop Inn. Siden er han blevet Grammy-nomineret, og du kan nu opleve ham igen på Drop Inn. Gå ikke glip af denne koncert!
Kenny er en verdens bedste nulevende jazzsangere. Han præsenteres af nogle af de mest anerkendte og efterspurgte musikere i Skandinavien (Jacob Christoffersen (pno), Jesper Bodilsen (bas) og Zoltan Csorsz (tr).
De 4 musikere indspillede i 2015 i løbet af 3 aftener på Jazzhus Montmartre i København albummet ”Moanin”, som blev udgivet på det legendariske pladeselskab Storyville Records.
Kenny Washington (US) vil nok være ukendt for mange i Danmark, men hans niveau som jazz- og soulsanger er på højde med de bedste i verden. Han har optrådt over det meste af verden og begejstret publikum med jazz med dybe rødder i soulmusikken og med scatsang i verdensklasse.
Kenny Washington har optrådt som solist i det meste af verden og har tourneret og indspillet med bl.a. Joe Locke, Gregory Porter, Paula West, Wynton Marsalis, Roberta Gambarini og Eric Reed.