Helle Henning & Christina von Bülow with friends
- 11.7 kl. 19 – 21
entre 120 kr
Line UP
Helle Henning – voc
Christina von Bülow – sax
Nikolaj Hess – piano
Jens Skou – bas
Sangeren Helle Henning er blevet kaldt den første jazz-singersongwriter herhjemme. Med sin lækre mørke stemme, stærke sange og meget personlige stil, giver hun altid publikum en varm og nærværende live-oplevelse. Hun har lige fået udgivet sit 4. anmelderroste album “As Long As We Both Know” på Storyville Records: “Ved siden af store stjerner som Chick Corea, Pat Matheny, Kurt Elling og John Scofield er As Long As We Both Know placeret på listen over de 22 bedste internationale udgivelser i 2020” (Webmagasinet JazzBluesNews)
Christina von Bülow er en af de mest elskede altsaxofonister. Med sin helt unikke smukke lyd og lyriske spil har hun skabt sig et stort publikum både i Danmark og i udlandet.
Pianisten Nikolaj Hess er en af de mest etablerede og brugte jazzpianister. Hans fine melodiske sans og ekspressive opfindsomme spil er altid en kæmpe fornøjelse at lægge øre til. Nikolaj & Helle har indspillet 2 album sammen i New York.
Bassist Jens Skou er en garvet musiker med mange livejobs i bagagen. Med sin varme smukke lyd lægger han den perfekte bund i musikken
De 4 venner spiller denne aften et skønt mix af eget materiale og det bedste fra den store jazzbook.