Loading Events
  • This event has passed.

FANTOMKRAFT & ELEKTRISK HEGN

Køb billet via link eller i døren – 100,-

Fantomkraft er et rockband opstået af kærligheden til musik og forskellighed. Bandets yndlingsingredienser er masser af strøm, dragende klanglandskaber og eksplosiv energi med elementer af indie-, post- og syrerock. Resultatet er sange fuld af alvor om livet i en verden præget af forandringer, hvor musikken bliver en legende måde at håndtere dem på. Bandet udgav i slutningen af 2023 en række singler og endelig, i januar 2024, landede debutalbummet “Strømsvigt”. Fantomkraft fik bl.a. følgende ord med på vejen af bandsoftomorrow.com:

Fantomkraft er helt klart en gruppe man skal holde øje med, hvis man har noget for god vækstlagsrock!”

Bandets tre medlemmer kommer fra hver deres musikalske baggrund. Nina (synth & vokal), Christopher (trommer og vokal) og Anders (guitar og vokal) har spillet sammen i andre projekter før (blandt andet Anders Vinthers soloprojekt), men er nu gået sammen i en ny kraftfuld og trio, hvor vilde ting finder sted.

Fantomkraft er den legestue som de sammen har skabt, hvor der ikke bare er plads til hver af de tre medlemmers særlige opfindsomhed, men hvor det netop er forskellighederne, som skaber den elektriske synergi, som kendetegner bandet. Fantomkrafts koncerter er præget af en vild energi og skøre påhit, så der er garanti for en festlig aften…

Elektrisk Hegn er et dansksproget trio med afsæt i rocken. Nogen vil gå så langt at kalde det for knallert-rock, udkants-tråd eller provins-rock`n`roll. Hvorom alting er, så er der bundsolid bas, fede guitar hooks og et steady beat. Tekster der kigger tilbage på ungdommen i provinsen og frem til voksenlivet i eget domicil, hvor opretholdelse af sig selv kan drukne i hamsterhjulet og afgrunden kan lurer lige rundt om hjørnet på den stille villaveje. 

En ting er sikkert: Elektrisk Hegn sætter strøm til lydbølgerne ude i de små hjem. Bandet består af Trygve Borelli Lund (bas/guitar), Lars-Peter Wallfält (trommer) og Brian Hesselberg (sang/guitar)

link til Singler:

https://promo.theorchard.com/Qeb25E1B8fvjfhJg35HT?fbclid=IwAR0mfnVcG28h9zo2MvTOKGUex2UcmrVC9u1UKqjztBJMpSjumMROAQXhjmw

https://promo.theorchard.com/RqzqEOFA43R84KrNjeNf 

DJ efter koncerten – gratis entré

April 05 2024

Details

Date: April 5
Time: 10:00 pm

Venue

Drop inn

Kompagnistræde 34
Copenhagen, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04