Family Affair
Family Affair spiller slow jams – smørlækre og sjælfulde soul- og R&B-ballader med en jazzet kant, som man ellers aldrig hører live.
Det er fortolkninger af klassisk old school af Luther Vandross, Beyoncé, Randy Crawford, Michael McDonald, Stevie Wonder, Quincy Jones og mange flere – primært fra begyndelsen af 80’erne (R&B’s gyldne periode), men også både før og efter. Og også med et par overraskelser kastet ind undervejs i sættet.
Family Affair er et slagkraftigt hold bestående af både upcoming talenter og rutinerede folk, kendt fra en række andre sammenhænge på jazz- og funkscenen.
- Laura Smidl: sang
- Mette Heise: keys og sang
- Mathias Heise: keys og mundharmonika
- Mads Christiansen: guitar
- Jesper Smidl; trommer
- Ole E. Mortensen: bas
En af verdens førende slow jams-DJs amerikaneren R Dub (sultan af den selvoprettede republik Slowjamastan) har sagt om Family Affair:
“I love it, absolutely great music! You have a new fan, WOW!!!”
Gå ikke glip af denne aften med et unikt mix af groovy beats, fantastiske melodier, jazzede improvisationer og romantiske tekster.
Lyt til Family Affair her: www.familyaffair.dk.
