Loading Events
  • This event has passed.

Emil Normann Kvintet

Entre: 100 kr
JONAS DUE:
Den danske trompetist, Jonas Due, har været en vigtig del af den københavnske musikscene de seneste år. Jonas spiller og komponerer for supergruppen OTOOTO, spiller med pop-ikonet Lucky Lo og er en del af trioen Be-Bike-Sun-Tree. Hans varme tone og hans lyriske spil har åbnet døre for ham – senest en turne med DR Big Band. Jonas har turneret i det meste af Europa og han har studeret med jazzikoner som: Ambrose Akinmusire, Jason Moran, Tim Hagans mm.
HANNES BENNICH:
Den Malmø-baserede saxofonist har allerede sat ringe i vandet på den europæiske jazzscene. Hannes har spillet med et væld af svenske såvel som internationale artister, såsom: Helen Salim, SHRINE, Johan Lundberg Assembly, Common Ground og mange andre. Hannes store sound, hans tekniske overskud og hans musikalske spil har gjort ham til en af de hotteste saxofonister på scenen i dag – uden tvivl. Hannes har desuden lige turneret Europa tyndt med Kathrine Windfeld Sextet. I 2022 er han desuden aktuel med sit debutalbum, look out!
ZIER ROMME LARSEN:
Man skal have sovet i timen, hvis man endnu ikke har opdaget, at Danmarks næste store jazzstjerne meget vel kunne hedde Zier Romme Larsen. Zier har spillet med musikere som: Rodney Green, Alvin Queen, Snorre Kirk, Alex Riel, Paulo Fresu og mange andre. Zier har udgivet 2 albums i eget navn, og der er blevet skrevet portrætter om ham i Politiken og Jazz Special.
Zier Romme Larsen blev desuden nomineret som ’Årets Nye Danske Jazznavn’ til Danish Music Awards Jazz 2017 for hans debutalbum ’Fiol Sessions’.
Og lovprisningen af talentet fulgte med:
”Jeg kendte ham ikke, da jeg første gang blev sat sammen med ham, og jeg fik et chok over, hvor god han er.” – bassisten Jesper Lundgaard.
”Første gang, jeg hørte ham, tænkte jeg, at det lyder sgu godt. Senere opdagede jeg, at det lød endnu bedre. At det var exceptionelt godt.” – guitarist Jacob Fischer
Det er i særdeleshed Zier Romme Larsens ’swing’, rytmiske drive og evne til at opfatte musikken som en helhed, der har fået medmusikere, kritikere og jazz-elskere til at slå ørerne ud.
RUNE FOG-NIELSEN:
På trods af sin unge alder på kun 24 år, er Rune allerede et velkendt navn på de danske Jazzscener. Med sit store energiske sound og hårdtswingende beat, har han etableret sig som en pålidelig og musikalsk sideman i et hav af forskellige projekter.
Rune har optrådt med navne som,
Bernt Rosengren, Tomas Franck, Carsten Dahl, Alex Riel, Christina Von Bülow, Scott Hamilton, Walt Weiskopf, Emmet Cohen, Jesper Thilo, Niels Jørgen Steen, Ben Besiakov, Jerry Bergonzi, Garry Bartz og Mange flere.
Med sin kærlighed og respekt for Jazztraditionen er han på vej til at følge trop med de store bassister Danmark har budt på i tidens løb.
EMIL NORMAN:
Den Oslo-bosatte danske trommeslager, Emil Norman, tager på Danmarks-tour med sin nye trio, bestående af Zier Romme og Rune Fog-Nielsen. Emil er velbevandret på de skandinaviske jazzscener, og han har spillet i hele Norden, Island, Tyskland, Polen, Tjekkiet, USA og Kina. Hans storswingende og dynamiske trommespil har gjort ham til en eftertragtet medspiller i utallige bands i hele Norden. Han har spillet med musikere som: Bjørn Vidar Solli, Linus Lindblom, Calle Bagge, Sigur Flosasson, Live Foyn Friis og mange flere.
Emil har en Bachelor fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og en Master fra Manhattan School of Music i New York, hvor han studerede ved trommeslagerne: John Riley, Kendrick Scott og Kenny Washington.
Line up:
Jonas Due – Trompet
Hannes Bennich Altsax
Zier Romme – Klaver
Rune Fog – Bas
Emil Norman – Trommer
June 25 2022

Details

Date: June 25
Time: 8:00 pm

Venue

Drop inn

Kompagnistræde 34
Copenhagen, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04