ASKE JACOBY & OLIVER MCEWAN – dips deep down duo!
Aske Jacoby (g, voc) og Oliver McEwan (b, voc) er på mange måder en indlysende duo – begge virtuoser på deres instrument, begge nysgerrige og innovative og begge hjemmevante i meget forskellig musik. De to musikere har krydset stier flere gange, bl.a. sammen med Olivers far, Tom McEwan, og hver gang med følelsen af, at her sker der noget udover det sædvanlige.
Deres fælles kærlighed til gode melodier, Americana, jazz, funk mm, leverer afsæt for musik, der kan gå i snartsagt alle retninger, og også gør det – dog altid med den gode melodi som fikspunkt.
Forvent en rumrejse, en vandring gennem majsmarker, en tur ned ad Istedgade kl 3 om natten og meget andet!
