Loading Events

The Party – 30 års jubilæum

30 år er der gået siden The Party satte sig i en kassevogn med kurs mod Skagen, for at spille deres første jobs i den konstellation, der udgør bandet den dag i dag (med få undtagelser…) Siden hen blev The Party synonym med Skagen uge 29, Skirejser, firma og privatfester på den høje klinge… Fra London til Oslo og Toscana over Mauritius og nogle smut til Sverige er blot et par destinationer for et af DK´s bedste festorkestre. Opskriften var enkel : giv kunden det de vil ha´, bare meget bedre og med mere personlighed end alle andre. Dette kunne kun lade sig gøre med et ekstremt højt musikalsk niveau på alle pladser…og når nogen en sjælden gang var forhindret, blev der fyldt op med afløsere fra absolut øverste hylde… Så kom på Drop Inn og oplev The Party fyre den af med kendte sange fra de seneste 40-50 år, fremført på bandets helt egen måde uden kompromiser. Genren er soul, funk, pop, med et strejf af jazz…men der er ingen garantier for noget som helst andet end at der er dømt musikalsk legestue med bandets faste stamme og helt sikkert en masse gæster på scenen. Det er 30 års jubilæum og det kommer ikke til at gå stille for sig !!!

Vokal : Ditlev Ulriksen

Bas : Hans Emborg

Guitar : Jan Lippert

Trommer : Mikkel Brink

Keys : Christian ”Vince” Vinten

Sep 25 2026

Details

Date: September 25
Time: 22:00
Cost: DK100

Venue

Drop inn

Kompagnistræde 34
Copenhagen, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04

Organizer

Drop Inn