Long John Jazzklub - ​Björn Ingelstam Quintet feat. Adrian Cox

Den verdensberømte engelske klarinettist Adrian Cox besøger Danmark for en kort periode, og nu har din klub/spillested mulighed for at præsentere en musiker hvis forbillede er Georg Lewis og Edmond Hall, og er det klare bevis på at stilarten kan videreføres i den nye generation inden for den klassiske jazz. Adrian Cox begyndte at spille musik som seks årig og blev professionel i en alder af 15 år. Han har turneret Europa i vid udstrækning de seneste 19 år og er beskrevet som en af “Londons mest karismatiske musikere” (Time Out London).
I løbet af sin karriere har han spillet med kunstnere som Wynton Marsalis, The Jazz på Lincoln Center Orchestra, Dr. John, Maceo Parker, Ronnie Wood, Guy Barker, på utallige venues (herunder Ronnie Scott’s, The Barbican og Lincoln Center New York).
Adrian er influeret af de store New Orleans klarinettister som George Lewis, og i øjeblikket tour han et show kaldet “Deep Blue”, som fejrer musikken fra hans foretrukne klarinettist Edmond Hall. Adrian er solist i Björn Ingelstam Quintet med følgende besætning:
Björn Ingelstam, Trompet (SE)
Prisvindende svensk jazz trompetist og har trods sin unge alder etableret sig på den europæiske jazzscene med sin stærke lyd og enestående udtryk i jazztraditionen. Han turnerer verden rundt, både som solist og med sine egne grupper og er meget værdsat både som trompetist og vokalist. Björn har spillet med blandt andre Bob Wilbur, Anat Cohen og Wycliffe Gordon. Nu bosiddende i Frankrig men med afstikkere til New York og New Orleans – dog med stor tilknytning til Danmark og fødestedet Sverige. Til denne mini tourné medbringer Björn sit eget orkester, som består af følgende musikere: Mathias Petri, Bas (DK)
Uddannet fra det Rytmiske Musikkonservatorium og Mahattan School of Music så der er garanti for en swingende bund i bandet. Kan ligeledes høres i Lola Love og en lang række andre orkestre. Calle Brinkman, Piano (SE)
Uden tvivl en af de mest efterspurgte unge pianister, som mestrer mere eller mindre alle genrer. Trods svensk pas, har Calle bosat sig i Danmark, og spiller fast med i Björn Ingelstams band, og foruden sit eget orkester, er han også benyttet af flere orkestre i både Danmark og Sverige. Andreas Svendsen Trommer, (DK)
Nok en af de mest lovende trommeslagere Danmark nogensinde har produceret. Listen er for lang til at nævne de lande han har spillet i. Med rødder i den danske traditionelle jazz blandt andet hos Dixie 4 you, tog karrieren fart, så imens han plejer sine jobs som fast medlem hos Nola Love og Jack Street, er han i flyveren rundt i verden sammen med nogle af de største orkestre.