Female Oxygen

STØTTEFEST!
Kulturelle aktiviteter med indhold - Til byens kvinder og deres gode venner! Kvindemiljøet og det lesbiske miljø i København trænger til en ilttilførsel. Vi elskede Womens Space under Outgames 2009, og i denne ånd melder vi os på banen med arrangørgruppen og foreningen "Female Oxygen". Female Oxygen’s arrangementer kendetegnes af indhold, samvær og kvalitet.
Vi er frivillige, filantropiske, 100% non-profit og vores overskud går altid til et godt formål. Female Oxygen arbejder transparent; du kan til enhver tid få oplyst, hvordan vi bruger vores midler. Kvinderne bag Female Oxygen er: Mette Thornval, Annie Worsøe, Mette Lorentzen, Gitte Sonne, Jeanni Hansen, Pia Jennings, Maria E. Jensen og Krisser/Susanne Meilstrup Roesdahl.
Formålet med siden er at have et sted, hvor Female Oxygen annoncerer og informerer om vores arrangementer, og hvad vi støtter Vi opfordrer til, at medlemmer lægger info om LGBT-rettigheder og -arrangementer på siden. Meningsytringer på siden er også velkomne, men længerevarende sværdslag skal ske i andre fora • Female Oxygen er en arrangørgruppe og ikke politisk gruppe.
Arrangørgruppen består af frivillige og vi deltager som hovedregel ikke i diskussioner på siden • Hvis medlemmerne vil have en dialog med os, opfordres de til at kontakte os direkte • Vi sletter reklamer og andre kommercielle opslag uden varsel Vi opfordrer til, at der er en sober og respektfuld tone i indlæggene, og vi forbeholder os ret til at slette indlæg, som ikke lever op til dette