Loading Events

Daimi & Louisiana Jazzband

  1. Juledags Jazz med Daimi & Louisiana Jazzband

Daimi sætter sin hat som hun vil og synger så hatten passer!
….og det swinger helt vildt!

Alle kender Daimi og hendes fantastiske stemme og idag som udtryksfuld jazzsangerinde

med Louisiana Jazz som swingende og sprudlende backing band.

Til koncert og til dans er Daimi og Louisiana Jazz parate og virker hver gang.
Louisiana jazz har fået nyt medlem, nemlig den legendariske trombonist Vincent Nilsson som i over 40 år har spillet med Radioens Big Band.
Også Tivolis big band har igennem en menneskealder nydt godt af hans medrivende spil, og Louisiana er glade for at kunne finde en værdig aftager for Cosmus Brædstrup som har trukket sig tilbage fra landevejens og de lange turneers fortræffeligheder.
Dermed er Louisianas blæsergruppe bestående af: Jesper Løvdal på saxofoner, Mårten Lundgren på trompet og Vincent Nilsson på trombone og deres lange erfaring sammen fra utallige bands høres med det samme.
Louisiana spiller swingende musik fra b.la. Duke Ellingtons repertoire, men også gamle traditionelle klassikere som Sweet Georgia Brown, som i Daimis version hedder Søde Yrsa Bruun. Selvfølgelig kommer publikums også til at høre en række af de numre som har gjort Daimi berømt igennem tiderne.
Daimi og Louisiana jazz er et levende og orkester der fanger publikummer i alle aldre.

Line UP
Daimi er kendt og elsket som skuespiller og revystjerne. Mindre kendt er det, at hun har udviklet sig til en forrygende jazzsangerinde. Louisiana Jazzband har haft fornøjelsen af, at arbejde sammen med hende i over 20 år. På bandets 4 CD’er optræder hun derforsom solist på nogle af numrene.

Mårten Lundgren er svensk og spiller på sit horn på begge sider af sundet. Han optræder i mange sammenhænge hvilket ikke skal undre nogen: Han spiller enormt godt og er da også uddannet ved Stockholms konservatorie. Han kan sin metier, er en sikker leadtrompetist, spiller vidunderlige soli og swinger forrygende. Glæd dig til at høre Mårten med Louisiana Jazzband. Vi er stolte af at have fået Mårten med da Bent Haastrup stoppede.

Jesper Løvdal er ny mand på alt- og tenorsax. Han er genial på sine horn! Intet mindre. Han er- som vores trommeslager – kendt fra Ib glindemanns store orkester og han udgør sammen med denne bandets ‘ungdomsgruppe’: De unge og superdygtige. Jesper har ikke blot optrådt med Ib Glindemann, men i mange sammenhænge hvor swingmusikken var i spil. Han kender stilarten til fingerspidserne.Glæd jer til at høre Jesper give den gas og medvirke til løjerne på aller bedste vis

Vincent Nilsson er det sidste nye medlem af Louisiana jazz som på trods af at han ikke er bandets benjamin, har sat musikken på den anden ende. Svenske Vincent Nilsson kender hele jazzens væsen og er også inspireret af Spirituals. Hans soloer er overraskende og humoristiske samtidig med at de taler til alle elskere af en swingende rytme. Volvo og Ikea er intet at regne for den store svensker, Vincent Nilsson.

Peter Federspiel spiller bas og har været hos Louisiana siden det hele begyndte i slutningen af 1960’erne. Han har taget hele turen med fra trad-band til swingorkester og trives med udviklingen. Peter medvirker på fornem vis til at løjerne kan udvikle sig til glæde for tilhørerne.
For nylig kom trommeslageren Ole Givskov forbi. Tidligere med Ib Glindemanns bigband, nu hos Louisiana Jazzband. Vanvittig dygtig og sindsygt swingende trommeslager. Passer enormt godt til bandet og fyrer den af i Bent Haastrups dejlige arrangementer. Hør ham i ‘Caravan’ og forstå at resten af bandet nyder at spille sammen med manden.

Louisianas nyeste og yngste medlem er den fantastiske guitarist Per Møllehøj. Hugo Rasmussens yndlingsguitarist spillede med Hugo i hans sidste år, og det er ikke så mærkeligt at Per passer perfekt ind med Daimi. Jørn Graungaard og Jørgen Ingmanns stil høres tydeligt i Pers spil, og Daimi elsker at have fået en så “pæn ung” mand med i orkesteret.

 

October 02 2021

Details

Date: October 2
Time: 2:00 pm
Cost: 150DKK

Venue

Drop inn

Kompagnistræde
34, 1208 Denmark

+ Google Map

Phone:

+45 33 11 24 04