Band sign up

Hej med jer!

Fedt, I fandt frem til os! Her på siden finder I, hvad, I skal vide for at komme på scenen.

Først lidt om os og stedet. 

Drop Inn har været et spillested siden 1934 og har huset legender og nye skud lige siden. Det var på Drop Inn, at ungdomsoprøret startede i 60’erne og stedet har været grobund for mange store danske musikere.

Vi drejer nu lidt på koncept-knapperne og dedikerer os til at være spillested for ny dansk musik. Jazz festivaler og Jam aften vil stadig være en del af programmet. 

Scenen skal være der, hvor københavnere og danskere kan høre den nye originale musik. Vores mål er at servere en bred vifte af forskellig musik, der passer til stedet.

Vi leder nu efter Bands med ny original musik. 

I skal spille jeres egen musik og vise os hvad I kommer med ved at sende en EPK (Electronic Press Kit) til os på siden her.

Koncertens længde og form aftales mellem os og jer, men vi leder efter originale bands der kan spille en hel koncert på ca. 90 minutter med pause. 

Høflig grov-sortering.

Kender man lokalet, vil man vide, at der er en åbenlys begrænsning i grundet lokalets størrelse, og musik, der er for hård eller voldsom, passer simpelthen ikke ind.

Så hvis I spiller Live Trance musik eller Death Metal – elsker vi at I gør det, men det bliver ikke hos os. Der er også en begrænsning på antallet af medlemmer på scenen. 

Minimum 3 og maksimum 6 og det er simpelthen fordi, det ene er for meget og det andet er for lidt. 

Forløb og kontrakt

Hvis vi synes I er fede og kan se det giver mening at sætte jer på plakaten, skal vi snakke om hvad der skal betales og aftales fra begge parter. 

Alt det aftales i booking-fasen og foregår som på alle andre spillesteder og vi forventer en faktura på aftalt beløb.

Der er backstage, som I har for jer selv, og vi leverer lydmand, der laver lydprøve og hjælper med get-in/out. Vi har også udstyr I kan låne så som trommer og forstærkere.

Hvordan gør i?

Hvis I ikke har en EPK endnu, skal I lave en, I kan sende til os. I kan få hjælp til at lave en HER 

Når i har udfyldt jeres EPK bedes i sende indholdet til booking@drop-inn.dk

Den skal indeholde et indblik i hvem I er og hvad I kommer og spiller på aftenen.

Når vi har modtaget en EPK lytter vi og måske er det jeres Band, der bliver de næste på scenen. 

Vi glæder os til at høre fra jer!