Fyraftens Jazz m. Sofie Gottlieb duo

Sofie Gottlieb og Johannes Wamberg byder på en jazzet eftermiddag i standardernes tegn. Swing er i højsædet, med et par enkelte afstikkere til varmere himmelstrøg. Sofie og Johannes spillede første gang sammen til Vinterjazz 2018 og fandt fælles fodslag i deres kærlighed til jazzens grundlæggende elementer. En kærlighed som kommer til udtryk i deres klassiske fortolkninger, både når de spiller som duo og når der er flere musikere på scenen. Kom og tilbring en eftermiddag med os fyldt med nostalgi og velvære! Vi glæder os til at se jer :-)