B-JOE

B-Joe er en af landets bedste rockguitarister - med et hjerte, der banker for den dybe, Voodoobaserede Mississippiblues, som bl.a Jimi Hendrix var eksponent for. 

Han har spillet over 3000 koncerter over hele verden, udgivet 7 soloalbums og medvirket på et hav af plader som både sessionguitarist, sanger og producer. I 90’erne leverede han en god del af soundtracket til det københavnske natteliv med hundredevis af gigs på de fedeste klubber - Lades Kælder, Din’s, Mojo og selvfølgelig… Drop Inn.
Den 3. februar er B-Joe igen klar på Drop Inn’s scene - stærkt flankeret af sit nye superband: Michael Spike: trommer - Chris Paulsen: Bas - Charlez Reenberg: Percussion.
Guitarbaseret powerblues - ekvilibrisme, ekstase og et supersejt sceneshow. Kom glad! Join in! Freak out!