Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vinterjazz med Henrik Bolberg Trio KL.15.00

Entré

Nu er han her igen…

For nogle år siden lød spørgsmålet jævnligt på de københavnske spillesteder: ”Hvad pokker er der egentlig blevet af Henrik Bolberg ?”

Og det er rigtigt, at han igennem nogle år ikke var specielt synlig, for han var, efter næsten 20 år i DRs Big Band, begyndt at køre som limousinechauffør. Han syntes selv at miljøet i orkestret var blevet underligt med personkonflikter og dårlig ledelse. Men, som man siger, ”you can’t keep a good man down”, så selvfølgelig begyndte Bolberg at spille igen for alvor. Og det ville da også have været mere end trist for dansk jazz at miste hans talent og alsidighed. Bolbergs eget credo ”der er ikke noget, der er finere end andet” afspejler vel også meget godt hans fordomsfri tilgang til musikken: Louis Armstrong, Wild Bill Davison, Harry Edison, Clark Terry og Tom Harrell er blandt hans store inspirationskilder. Og i den trio, der i de seneste år har været hans foretrukne ramme om musikken, kommer hans talent til fuld udfoldelse.

Pianisten Marko Martinovic er en flittigt benyttet sideman hos både ældre og yngre kapelmestre og dertil en swinger for herren, og bassisten Thomas Ovesen har den erfarne musikers sans for at vide lige præcis hvor, hvordan og hvor meget. Lydhørhed er et af hans adelsmærker, letfodet swing et andet. De tre i forening…..evergreens, jazzstandards, måske en enkelt original, hvem ved….Men én ting er stensikkert: Det kommer til at swinge, noget så eventyrligt.

Men stol ikke for meget på os. Kom selv og lyt med.

http://youtu.be/K_AwlAto_wc

https://youty.besllsBunJeMc

 

Detaljer

Dato:
februar 10
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Kompagnistræde 34, 1208 KBH K
Åben man-lør 14-05 og søndag 14-24
Phone: +45 33 11 24 04